Trafikanter på E45 ved Horsens må i løbet af november måned indstille sig på at skulle ud på en omkørselsrute.
Østjyske Motorvej vil nemlig være spærret i alt ni nætter, på grund af broarbejde i forbindelse med den nye til- og frakørsel 56b ved Hatting, samt en ny forbindelsesvej til Horsens.
Entreprenøren for selve tilslutningsanlægget har nu støbt brodækket hen over motorvejen. Brodækket er støbt på hævet forskalling for ganske enkelt at have frihøjde nok på motorvejen.
Når betonen er hærdet af, og dermed stærk nok, fjernes forskallingen og brodækket nedsænkes til de permanente understøtninger.
Inden denne nedsænkning, som finder sted i uge 49, skal der udføres arbejder relateret til fjernelse af form, stillads og finisharbejder.
Dette betyder, at det er nødvendigt at spærre motorvejen over i alt ni nætter.
Spærringerne af motorvejsstrækningen mellem frakørsel 57, Horsens Syd og frakørsel 56, Horsens Vest, omfatter:
Uge 46
E45 vil være lukket for trafik i begge retninger i perioden:
• Søndag den 12. november kl. 24:00 – mandag den 13. november kl. 4:00
Uge 47
E45 vil være lukket for trafik i nordgående retning i følgende perioden:
• Mandag den 20. november kl. 23:00 – tirsdag den 21. november kl. 5:00
• Tirsdag den 21. november kl. 23:00 – onsdag den 22. november kl. 5:00
E45 vil være lukket for trafik i sydgående retning i følgende perioden:
• Onsdag den 22. november kl. 23:00 – torsdag den 23. november kl. 5:00
• Torsdag den 23. november kl. 23:00 – fredag den 24. november kl. 5:00
Uge 48
E45 vil være lukket for trafik i nordgående retning i følgende perioden:
• Mandag den 27. november kl. 23:00 – tirsdag den 28. november kl. 5:00
• Tirsdag den 28. november kl. 23:00 – onsdag den 29. november kl. 5:00
E45 vil være lukket for trafik i sydgående retning i følgende perioden:
• Onsdag den 29. november kl. 23:00 – torsdag den 30. november kl. 5:00
• Torsdag den 30. november kl. 23:00 – fredag den 1. december kl. 5:00
I den periode vil der blive etableret omkørsel via Silkeborgvej, Ringvejen og Vestvejen i Horsens.
Se omkørselsruten her
Når nu motorvejen alligevel er lukket, vil Vejdirektoratet benytte lejligheden til at udføre driftsrelaterede asfaltarbejder på sydlige frakørselsrampe ved frakørsel 56, Horsens Vest, og på nordlige frakørselsrampe ved frakørsel 57, Horsens Syd.
Disse arbejder udføres mandag til fredag mellem kl. 19.00 og 05.00 i ugerne 47 og 48, og der vil i relevant omfang blive etableret separat skiltning til disse rampearbejder.
Vejdirektoratets projektleder Peter Sveistrup Kristensen beklager de gener, som spærringerne uundgåeligt vil betydefor trafikanterne, men glæder sig også over fremdriften i projektet med den nye til- og frakørsel ved Hatting.
”Formålet med projektet er at skabe en mere direkte forbindelse mellem Østjyske Motorvej og Horsens Midtby- og havn. Det er jeg sikker på, at trafikanterne i Horsens-området bliver glade for, når det nye anlæg åbner, forventeligt omkring efteråret 2018. Men når vi arbejder med broen henover motorvejen, kan vi af sikkerhedsmæssige årsager ikke undgå at måtte spærre motorvejen i kortvarige perioder, og samtidig er det naturligvis også oplagt at udføre andre presserende arbejder, når nu motorvejen alligevel er lukket” siger Peter Sveistrup Kristensen.
Etableringen af det nye tilslutningsanlæg gennemføres med støtte fra den såkaldte med-finansieringspulje, som er en statslig pulje til kommunal medfinansiering af kommunale ønsker til projekter på statsvejnettet, hvor udgifterne fordeles ligeligt mellem Horsens Kommune og staten.
Yderligere oplysninger:
Peter Sveistrup Kristensen, projektleder: 7244 2537, pks@vd.dk
Robin Højen Madsen, projektleder: 2324 4172, rhm@vd.dk
Jesper Kjærgaard, entrepriseleder: 2244 2165, jekj@vd.dk
Kim Lundahl Michelsen, kommunikationskonsulent: 7244 2318, kimi@vd.dk