🚛 🚛 🚛 30 CENTIMETER DER GØR EN FORSKEL Nu får modulvogntog lov til at være op til 30 cm længere. Det lyder måske ikke af meget – men det gør en stor forskel. De ekstra centimeter giver nemlig plads til førerhuse, der har mindre vindmodstand. Modulvogntog – også kaldet EMS (European Modular System) – må køre på et særligt udpeget vejnet, der er tilpasset de længere vogntog. Det betyder bl.a., at lastbilerne kan spare op til 5 procent på energiforbruget og udlede mindre CO2. Det er både godt for klimaet og vognmændenes brændstofregning. I Vejdirektoratet har vi bidraget med viden og analyser, mens transportminister Thomas Danielsen og de øvrige partier bag forsøgsordningen har afsat penge til mindre tilpasninger af vejnettet, så de lange lastbiler kan rulle sikkert ud på vejene. Forventningen er, at ændringen træder i kraft i 2026. Vi håber, at det vil blive taget godt imod af transportbranchen. Læs mere her: https://lnkd.in/dXK6MCf5
Vejdirektoratet
Government Administration
København V, Hovedstaden 17,541 followers
En route - efficiently, professionally and safely for you.
About us
WE CREATE COHERENCE The Danish Road Directorate plans, constructs and maintains the Danish national roads. This means motorways, dual carriageways, a large part of the regional roads and many of the bridges across the country. A total of 3,800 kilometres. We ensure that road users arrive easily and safely. We do this by way of fast and correct traffic information and by clearing the roads after accidents and other incidents. We improve the national trunk network and we prepare analyses, preliminary investigations and reports about future projects for roads and bridges. The Danish Road Directorate is an agency under the Ministry of Transport. We have locations in Aalborg, Skanderborg, Middelfart, Copenhagen, Fløng and Næstved.
- Website
-
https://www.vejdirektoratet.dk/karriere
External link for Vejdirektoratet
- Industry
- Government Administration
- Company size
- 501-1,000 employees
- Headquarters
- København V, Hovedstaden
- Type
- Government Agency
- Founded
- 1949
- Specialties
- Projektering og anlæg af veje, broer og andre bygværker, Fremkommelighed og trafiksikkerhed, Vedligeholdelse af veje og broer, Forskning i vejteknik, Miljø og bæredygtighed, and Kommunikation og presse
Locations
Employees at Vejdirektoratet
-
Søren Ashley Glavind
Project Management | Program Management | Digital Transformation | Agile Development | Product Development | Service Owner | #emagine
-
Leise Neel Pihl
-
Erik Skovgaard Nielsen
Rådgiver/Politisk Konsulent - Strategi og Risikostyring
-
Anders Nørskov
Ressourcedirektør, Vejdirektoratet
Updates
-
SKRALD PÅ KROGEN I NORDHAVN 🎣 Affaldsindsamlingen 2025 er i fuld gang – og i dag har Nordhavn fået en ordentlig omgang med støvsugeren! Områderne omkring byggepladsen ved Nordhavnstunnelen blev i dag renset grundigt for affald, da 25 engagerede medarbejdere fra Vejdirektoratets projektkontor og entreprenøren BESIX – MTH JV gik sammen om en stor skraldeindsats. Hele 31 sække affald samlet ind på bare én time! En stor tak til alle medarbejdere og samarbejdspartnere for jeres bidrag til en renere Nordhavn.
-
-
FÆLLES RETNING MOD MINDRE RÅSTOFFORBRUG ♻️ Vejdirektoratet har sammen med 13 andre store offentlige bygherrer underskrevet en hensigtserklæring om at reducere brugen af nyopgravede råstoffer i anlægsprojekter. Det er et vigtigt skridt mod en mere bæredygtig og cirkulær anlægsbranche. Arbejdet med at nedbringe CO₂-aftryk og ressourceforbrug er allerede en integreret del af vores strategi. Vi bidrager både gennem egne anlægsprojekter og via vores nøglerolle i vejregelarbejdet, hvor vi er med til at fastlægge de tekniske standarder for materialer og metoder i hele sektoren. Derfor har vi allerede igangsat en række konkrete tiltag, som skal reducere råstofforbruget i vejprojekter: 🔹 Etablering af en task force for jordhåndtering og øget fokus på jordbalance 🔹 Bedre udnyttelse af materialer i vejlinjen – fx sidetag, der ellers ville gå til spilde 🔹 Øget anvendelse af alternative og genanvendte materialer 🔹 Reduktion af lagtykkelser i standarder og vejopbygninger – uden at gå på kompromis med kvalitet 🔹 Afprøvning af vejopbygninger med lavere materialeforbrug i nye projekter 🔹 Opdatering af udbudsforskrifter og vejregler, bl.a. for genbrugsmaterialer, BSM og slagge 🔹 Mere målrettet vejdesign, der tilpasses lokale forhold frem for generelle dimensioneringer Hensigtserklæringen sker som led i partnerskabet Sammen om mindre råstofforbrug under Center for Offentlig-Privat Innovation (CO-PI), der samler offentlige bygherrer om at finde nye og mere bæredygtige løsninger. Læs mere om hensigtserklæringen her: https://lnkd.in/dpWnitMh Foto: Rasmus Lind
-
-
FREMTIDENS VEJE ANLÆGGES I DAG. Byggebranchens aktører var i dag samlet i Middelfart til Vejdirektoratets Leverandørdag 2025, hvor Vejdirektoratet præsenterede kommende udbud og projekter for den kommende tid for op mod 5 mia. kroner. Der er blandt andet tale om udbygningen af Amagermotorvejen, den 3. Limfjordsforbindelse og vedligehold og drift af eksisterende veje og broer. Det er en unik mulighed for leverandører at få indsigt i alle de mange kommende entrepriser og møde mange af de mennesker, der skal forme fremtidens vejnet.
-
-
VINTERBEREDSKABET STYRKES – FLERE KAN NU BYDE PÅ SNERYDNING OG SALTNING Vejdirektoratet udvider udbuddet af vintertjenesten for at styrke beredskabet. Det betyder, at både lastbiler og traktorer nu kan byde på opgaven med at rydde sne og salte statsvejene. Transportminister Thomas Danielsen understreger vigtigheden af en stærk vintertjeneste, særligt i tyndtbefolkede områder: ”Selvom der bliver færre dage med sne og is, så er det stadig helt afgørende, at vi har en vintertjeneste, der kan rykke ud og holde vejene farbare. Det er en stor opgave – ikke mindst i de mere tyndt befolkede områder – og derfor mener jeg, det er helt rigtigt, at vi nu åbner for, at flere kan byde ind. Det kan være landmanden eller den lokale maskinstation, der har en ledig traktor i vinterperioden og gerne vil påtage sig en rute i lokalområdet som supplement til de vognmænd, der allerede i dag er på opgaven.” Vejdirektoratet inviterer til to informationsmøder, hvor du kan få detaljer om udbuddet, kravene, processen og de økonomiske vilkår: 📍 Ringsted – Mandag 24. marts kl. 19.00-21.00 på Hotel Scandic Ringsted 📍 Horsens – Tirsdag 25. marts kl. 19.00-21.00 på Hotel Scandic Opus Begge aftener begynder med en let forplejning kl. 18.30. Selve møderne begynder kl. 19.00. Fakta om udbuddet: 🔹 64 kontrakter og 48 vinterruter er i udbud 🔹 Udbuddet åbnede 10. marts 🔹 Sidste frist for at byde: 14. april kl. 9.00 🔹 De udvalgte virksomheder starter fra oktober 2025 Læs mere om udbuddet her: https://lnkd.in/dcvizKWw
-
-
NÅR FORÅRSRENGØRING BETYDER AT SÆTTE ILD TIL GRÆSSET! 🔥 Det ser voldsomt ud… men det er faktisk godt for naturen. Når vi afbrænder, fjerner vi det tykke lag af vissent græs, så nye frø får lys og plads til at spire. Det giver blomstrende urter bedre vækstbetingelser – til gavn for både insekter og andre dyr. Springstrup Rasteplads er Vejdirektoratets naturlaboratorium, hvor vi afprøver forskellige driftsmetoder for at styrke biodiversiteten. Stierne i det bakkede landskab fører dig rundt mellem skilte, der fortæller om vores tiltag som fx insekthoteller og frøblandinger. Her lever også internationalt beskyttede arter som stor vandsalamander og spidssnudet frø. Derudover holder et par agerhøns til i området, hvor de hvert år får kyllinger og trives i det rige plante- og insektliv. I videoen kan du høre en medarbejder fra Natur360 fortælle om afbrændingen på Springstrup Rasteplads.
-
“JEG HAR SET, HVORDAN MINE BIDRAG GØR EN FORSKEL” Mød Abdullah Ammar, der var i praktik som ingeniør på vores tilsynskontor i Horsens sidste efterår. Under praktikken arbejdede han på udvidelsen af motorvejen fra Vejle til Skanderborg. "Jeg startede med tilsyn sammen med en kollega og fik med tiden mere ansvar, så jeg kunne tage på tilsyn alene og rapportere tilbage til entrepriselederen," forklarer han. Abdullah læser til dagligt til bygningsingeniør og oplevede, at praktikken gav ham værdifuld erfaring og indsigt i det praktiske arbejde som kommunikation med entreprenører, kvalitetssikring og planlægning. “Praktikken har givet mig en dybere forståelse af, hvordan teori og praksis hænger sammen. Det har været en fantastisk mulighed for at udvikle mig både fagligt og personligt. Jeg har fået lov til at tage ansvar og se, hvordan mine bidrag gør en forskel," fortæller Abdullah om sin praktiktid. Inden han startede i praktik, var han lidt nervøs, men opdagede allerede på sin første dag, at der intet var at være nervøs for: "Jeg følte mig rigtig godt taget imod. Mine kolleger tog sig tid til at lære mig, hvordan tingene fungerer, og hvad jeg skal gøre, når jeg er ude på tilsynsopgaver på motorvejen. Jeg vil rigtig gerne anbefale andre at komme i praktik hos Vejdirektoratet, fordi man får rigtig meget hjælp og gode råd, og man får lov til at udvikle sig. Det er et rigtig godt sted!” Selvom Abdullahs praktik er slut, så har vi stadig fornøjelsen af ham i hans nye rolle som studentermedhjælper i Vejdirektoratet 🙏 Kunne du også tænke dig at komme i praktik hos Vejdirektoratet? Så kan du finde vores ledige praktikstillinger her: https://lnkd.in/d2u2jew
-
-
KAMPEN MOD 62 MILLIONER ÅR GAMMEL KALK Dybt nede i den københavnske undergrund finder man Københavnkalk – et hårdt og kompakt kalklag, dannet for 62 millioner år siden 🌌 Og i Københavns Nordhavn udkæmpes i disse dage en sej kamp mod Københavnkalken. I forbindelse med byggeriet af Nordhavnstunnelen er vores entreprenør nu for første gang nået ned til kalken, der hvor tunnelen kommer til at ligge dybest. Kalken ligger under istidsaflejringerne, moræneleret, og er en af de ældste aflejringer i området. Københavnkalk er væsentligt hårdere end yngre kalklag, hvilket gør den vanskelig at grave i. På billedet kan man se tydelige striber i kalkaflejringerne, hvor gravemaskinens tænder har skrabet hen over overfladen, men til sidst måtte give op over for kalken. Der skulle skrappere midler i brug, og en 4 ton hydraulisk hammer kunne heldigvis klare opgaven. Kalken består af mikroskopiske skaldyr og fossiler, der gennem millioner af år er blevet presset sammen til en solid masse. På billederne af kalkstykkerne kan man faktisk se de små fossiler fra forskellige skaldyr - et fascinerende kig ind i en 62 millioner år gammel havbund.
-
-
-
-
-
+2
-
-
30 MINUTTER ⌚ I Vejdirektoratet taler vi ofte om at levere varen, ja, det er faktisk en erklæret del af vores strategi. Derfor varmer det også ekstra, når vores samarbejdspartnere gør netop det – holder deres aftaler og leverer en indsats, vi kan regne med. Og det gør de omkring 1.000 chauffører, der denne vinter har været en del af vores vinterberedskab. Ifølge kontrakten har de mellem 90 og 120 minutter til at være på vejene, når vi trykker på knappen og kalder til snerydning og saltning. Men så lang tid har de slet ikke brug for. De sidste par år har de nemlig allerede været på pletten efter 30 minutter – det er dét, vi kalder at levere varen 💪 Denne vinter har de indtil videre rykket ud til 63 landsdækkende saltninger og spredt 33.278 tons salt. Det er mindre end en gennemsnitlig vinter, men det kan nå at ændre sig. Vintertjenesten er aktiv frem til 30. april, og når vejret skifter, er det betryggende at vide, at vi har topprofessionelle samarbejdspartnere, der sikrer, at Danmark kan komme frem. Tak for indsatsen! 👏 Læs mere om vinterens foreløbige tal her: https://lnkd.in/dgiCPtgr
-