Webversion
 
 
 
 
 
 
Vejdirektoratet
Nyt fra Vejdirektoratet

Hold dog til højre!

Ny måling fra Vejdirektoratet viser, at 77 % af befolkningen bliver irriteret, når medtrafikanterne ikke holder til højre på motorvejen. Og det kan også skabe problemer for fremkommelighed og trafiksikkerhed på vejene. Derfor skal Vejdirektoratets nye kampagne bryde bilisternes dårlige vane og få dem til at holde til højre.
 
Hvis der er noget, der kan hidse de danske bilister op på motorvejen, så er det, når bilisten foran ikke trækker ind til højre. ​Og det er ikke kun et irritationsmoment, det kan også være til gene for fremkommeligheden og forværre trafiksikkerheden. 
”Det kan både skabe køer og farlige situationer på vejene, når bilister ikke holder til højre. Derfor lancerer vi nu en kampagne, som skal minde os alle om, at alle i trafikken kan være med til at skabe bedre forhold på vejene ved at dreje rettet mod højre og trække ind, når der er plads,” siger Marianne Foldberg Steffensen.

"Regler og bøder kan ikke gøre det alene. Der er brug for at tænke nyt, hvis vi skal få trafikken til at glide bedre," fortæller Marianne Foldberg Steffensen.
 
Kampagnen lanceres med en event på tre rastepladser rundt om i landet, hvor bilisterne kan få fat i en magnet-streamer til deres bil og stille spørgsmål til Vejdirektoratets medarbejdere.  
Læs mere om kampagnen her

Våde motorveje kan drille de delvist selvkørende biler

Våde motorvejsstriber kan være vanskelige at læse og navigere efter. Det viser Vejdirektoratets test af motorvejene med delvist selvkørende biler.
 
 
Så mange procent af vejstriberne kan bilerne aflæse
De selvkørende biler er på vej. Og for at deres introduktion på vejnettet skal kunne lade sig gøre, skal vejene være indrettet, så de selvkørende - eller delvist selvkørende - biler kan navigere på dem.
 
Derfor gennemfører Vejdirektoratet løbende undersøgelser og analyser af, hvordan de danske statsveje bedst muligt kan blive klar til den første generation af delvist selvkørende biler, der er udstyret med den nyeste teknologi.
 
For nylig har Vejdirektoratet i samarbejde med bl.a. Danske Bilimportører testet, om de automatiserede teknologier i bilerne også kan holde deres vejbane på motorvejene om natten og i regnvejr.
 
”Vores test viser, at der er en stor forskel på bilernes evne til at læse striberne i vådt føre. Men den viser også, at der allerede i dag findes teknologier, der kunne læse 100 % af striberne, selv om vejene var våde,” siger afdelingsleder Andreas Egense, der er Vejdirektoratets ekspert i selvkørende biler.
Læs mere om testresultaterne her
 
 
 
 
 
 
Afmeld