Vejdirektoratet

FARVERIGE LAG GØR DEN NYE STORSTRØMSBRO VANDTÆT 🟡🔴⚪ På den nye Storstrømsbro påfører Vejdirektoratet i øjeblikket en membran, der gør brodækket vandtæt og forhindrer vand i at trænge ind i broens betonkonstruktion. Membranen består af fire lag i forskellige farver – en grunder, to lag fugtmembran og en bond coat. Ud over at gøre broen meget dekorativ på luftfotos, har farverne den praktiske funktion, at de sikrer, at ingen områder overses, når et nyt lag påføres. Denne metode til fugtisolering er mere effektiv end tidligere anvendte løsninger. Eksempelvis hærder det gule lag på blot en halv time, så det hvide lag hurtigt kan lægges ovenpå. Det gør det muligt at udlægge op til 3.000 m² membran pr. arbejdsdag på Storstrømsbroen! En anden fordel er, at der ikke er behov for at installere klemskinner langs kanterne – som ellers er nødvendigt ved traditionelle bitumenmembraner. Det sparer både materialer og tid svarende til godt 16 kilometer klemskinner på projektet. Membranen påføres hele brodækket, hvilket vil sige både den fremtidige kørebane, fællessti og jernbane. Det øverste røde lag, kaldet bond coat, fungerer som grunder til asfalten og lægges kun på kørebanearealet. I alt er der til den knap 3,9 kilometer lange bro anvendt cirka 350 tons membranmateriale, og den anvendte membran har en teoretisk levetid på 120 år. Foto: Kemitura/Vejdirektoratet

SLUT MED STØTTEBEN PÅ STORSTRØMSBROEN På hver side af den nye Storstrømsbros 102 meter høje pylon spænder de 160 meter lange gennemsejlingsfag, hvor skibe kan sejle igennem. Nu kan de lange fag ses i deres fulde længde – helt uden de rød-hvide midlertidige understøtninger, som i omkring et år har stået ude i Storstrømmen. De lange gennemsejlingsfag er blevet hejst op i to dele. Første del har hvilet på de midlertidige understøtninger, mens skråstagene mellem pylon og brodæk blev monteret. Det er nemlig skråstagene, der bærer brodækket. Nu er alle 18 par skråstag på plads og danner en fin vifte, og derfor er understøtningerne ikke længere nødvendige. De er blevet fjernet og sejlet tilbage til produktionspladsen, hvor de bliver skilt ad. Den nye Storstrømsbro har en gennemsejlingshøjde på 26 meter – ligesom Farøbroerne og den gamle Storstrømsbro.

KØR BARE VIDERE – VI LØFTER LIGE BROEN UNDER DIG! Vi er godt i gang med den sidste del af reparationsarbejdet på Sallingsundbroen. Og det indebærer, at vi lige løfter broen – bare sådan 2-3 centimeter. Brolejerne skal nemlig udskiftes. Men ved at benytte 20 specialdonkrafte (der kan løfte op til 4000 tons) kan denne opgave løses helt uden at genere brotrafikken. Det er smart. Reparationsarbejdet på Sallingsundbroen har stået på i nogle år, men med udskiftningen af brolejerne er arbejdet på den snart 50 år gamle bro nu ved vejs ende. De nye brolejer er med til at sikre, at broen kan opfylde sin levetid på over 100 år.

TEMADAG STYRKER SAMARBEJDE OM HÅNDTERING AF UHELD Når et uheld sker på motorvejen, er mange aktører involveret. Ud over Vejdirektoratet spiller politiet, redningsberedskaberne og akutberedskaberne alle en vigtig rolle. Hver aktør har en klar opgave, men dialog og koordinering er afgørende for, at indsatsen sker sikkert, hurtigt og med mindst mulige trafikale konsekvenser. Derfor har otte myndigheder – to politikredse, fire redningsberedskaber, et akutberedskab og Vejdirektoratets Trafikcenter – i fællesskab arrangeret en national temadag med fokus på dialog, videndeling og samarbejde. I går blev den første nationale temadag afholdt, og tilslutningen var overvældende. Omkring 160 deltagere fra 49 forskellige myndigheder – stort set alle landets politikredse, redningsberedskaber og akutberedskaber – deltog og var med til at gøre dagen til en succes. Stor tak for samarbejdet til alle medarrangører og oplægsholdere – og tak til alle deltagere for gode samtaler og værdifuld videndeling!

HVORFOR IKKE BARE LADE DET LIGGE? 🤷♂️ I morgen ligger der jo alligevel noget nyt samme sted... Det kan måske virke som en endeløs opgave at fjerne affald langs vejene, men der er nogle rigtig gode grunde til, at vi gør det: ⚠️ Trafiksikkerhed: Affald, der ligger i vejkanten, kan nemt blæse ind på kørebanen – især i blæsevejr eller ved høj fart. Det kan overraske bilister, føre til farlige opbremsninger eller i værste fald forårsage ulykker. 🌳 Vi passer på naturen: Plastik og andet affald kan blive liggende i naturen i årevis og skade både dyr og planter. 🛣️ Pæne veje: Et rent vejnet sender et signal om, at vi passer på vores omgivelser – og kan mindske tendensen til, at andre smider endnu mere affald. I 2024 samlede vi 800 tons affald op langs de danske statsveje! Og selvom tallet også dækker tabt gods, så se bare videoen her. Det er utroligt, hvor meget skrald vores entreprenør når at samle op på bare 5 minutter langs M3. Som Katrin fra Terranor A/S siger "Det er noget frygtelig griseri" – og det har hun jo ret i!

VI HAR SKIFTET PÆRER – 23.000 AF DEM 🍐 Det er ikke småting, der er sket med vejbelysningen langs statsvejene. 23.000 gamle lyskilder er nu skiftet ud med moderne LED-lys, som bruger mindre energi, kræver mindre vedligehold og giver bedre lys til trafikanterne. Investeringen var planlagt til at tjene sig hjem på 12 år, men udviklingen i energipriserne har skruet regnestykket ned til kun 6 år. En markant samfundsgevinst – og en af de sjældne situationer, hvor en ekstra regning undervejs faktisk viste sig at være en fordel. Læs mere her: https://lnkd.in/dq4hv2za

FLERE FÅR CHANCEN I 2025 OG 2026 🚛⚡ Interessen for el-lastbiler er stor – og det forstår vi godt. Derfor glæder vi os over, at der nu er afsat i alt 425 millioner kroner til nye puljer i 2025 og 2026. Pengene skal støtte virksomheder, der ønsker at investere i nulemissionslastbiler og ladeinfrastruktur – eller begge dele. Vejdirektoratet administrerer de to puljer, der bliver på henholdsvis 323 millioner kroner i 2025 og 102 millioner kroner i 2026. Midlerne uddeles efter først-til-mølle-princippet, og der kan søges op til 4 millioner kroner per virksomhed. Det bliver også muligt at søge tilskud til leasingudgifter. Vi ser frem til igen at modtage ansøgninger fra vognmænd og virksomheder over hele landet, når puljen åbner i efteråret 2025. Læs mere her: https://lnkd.in/dCsu3fMD

HVAD LAVER EN INGENIØR I VEJDIREKTORATET? 🤔 KOM OG FÅ SVARET PÅ DSE   De næste to dage deltager Vejdirektoratet på DSE-messen for ingeniørstuderende. Her vil du kunne møde nogle af vores fantastiske medarbejdere.   En af dem er Monika Filidzanovic, som er projektleder i vores team for Videnskoordinering og Vejstandarder.   “Som projektleder er jeg med til at igangsætte vejregelprojekter, som ender med at blive til et vejregeldokument – eksempelvis en håndbog, en viden- og dokumentationsrapport eller en udbudsforskrift. Jeg styrer projekterne, der laves i samarbejde med repræsentanter fra vejsektoren i en fagspecifik vejregelgruppe,” fortæller Monika.   Udover Monika kan du også møde vores ingeniørpraktikant Phillip og studentermedhjælper Malte Larsen, der begge sidder i vores Planlægning og Myndighedsafdeling og arbejder med trafiksikkerhed og fremkommelighedsanalyser.   Du vil også kunne møde Klara Hjortlund, som er projektleder i vores Vejplan og Miljøafdeling og har ansvar for at planlægge og styre større infrastrukturprojekter – fra idé til skitseret anlæg.   Kom forbi vores stand og hør mere om dine muligheder og find din vej i Vejdirektoratet. Vi glæder os til at møde dig!

🚛 🚛 🚛 30 CENTIMETER DER GØR EN FORSKEL Nu får modulvogntog lov til at være op til 30 cm længere. Det lyder måske ikke af meget – men det gør en stor forskel. De ekstra centimeter giver nemlig plads til førerhuse, der har mindre vindmodstand. Modulvogntog – også kaldet EMS (European Modular System) – må køre på et særligt udpeget vejnet, der er tilpasset de længere vogntog. Det betyder bl.a., at lastbilerne kan spare op til 5 procent på energiforbruget og udlede mindre CO2. Det er både godt for klimaet og vognmændenes brændstofregning. I Vejdirektoratet har vi bidraget med viden og analyser, mens transportminister Thomas Danielsen og de øvrige partier bag forsøgsordningen har afsat penge til mindre tilpasninger af vejnettet, så de lange lastbiler kan rulle sikkert ud på vejene. Forventningen er, at ændringen træder i kraft i 2026. Vi håber, at det vil blive taget godt imod af transportbranchen. Læs mere her: https://lnkd.in/dXK6MCf5

SKRALD PÅ KROGEN I NORDHAVN 🎣 Affaldsindsamlingen 2025 er i fuld gang – og i dag har Nordhavn fået en ordentlig omgang med støvsugeren! Områderne omkring byggepladsen ved Nordhavnstunnelen blev i dag renset grundigt for affald, da 25 engagerede medarbejdere fra Vejdirektoratets projektkontor og entreprenøren BESIX – MTH JV gik sammen om en stor skraldeindsats. Hele 31 sække affald samlet ind på bare én time! En stor tak til alle medarbejdere og samarbejdspartnere for jeres bidrag til en renere Nordhavn.