Vejdirektoratets isbiler giver mindre is på vejene
Her skulle nok have været saltet forebyggende.

Vejdirektoratets isbiler giver mindre is på vejene

Glatførebekæmpelse er en særdeles vigtig opgave for de danske vejmyndigheder i både stat og kommuner.

I tæt samarbejde med Vejdirektoratet har DMI udviklet IT-systemet VejVejr, som bruges til at overvåge situationen på vejnettet. DMI har samtidig udviklet en særlig udgave af deres normale vejrmodel til at levere de nødvendige glatføreprognoser til VejVejr. For at den kan levere de bedst mulige prognoser, skal modellen fodres med observationer af de faktiske forhold på vejene. Derfor er der opstillet vejrmålestationer en lang række nøje udvalgte steder langs de danske veje.

I jo bedre tid, at man kan se, eller forudse, at det er ved at blive glat på vejene, i jo bedre tid kan man nå ud at glatførebekæmpe præventivt, hvilket er den mest effektive måde at gøre det på. Vejrstationerne opsættes derfor primært på steder, der er særligt udsatte for at blive tidligt kolde, så de kan bruges til at give en tidlig advarsel om, at noget er under opsejling.

Hvordan finder man så ud af, hvor det er bedst at opstille sine vejrstationer?

Det gør man ganske enkelt ved at måle vejtemperaturen – såkaldte ”termografiske målinger”. Og i Vejdirektoratet har vi et antal køretøjer forsynet med måleinstrumenter til lige netop dette formål – vores ”isbiler”. Der er tale om ganske almindelige varevogne, hvor vi har monteret et måleudstyr bagpå.

Ved hjælp af sensorerne i udstyret kan vi måle en lang række parametre, hvor særligt vejtemperatur og udstråling er interessante i forhold til vores formål med målingerne. Udstrålingen er interessant, fordi den fortæller noget om, hvor meget varmestråling vejoverfladen afgiver til omgivelserne. Hvis der er stor udstråling, afkøles vejoverfladen hurtigt, og hvis der samtidig er fugt på vejen, vil vejen meget pludseligt kunne blive isglat. Vejtemperaturen fortæller naturligvis direkte, hvor kold vejen er. Ved hjælp af de to parametre, sammenholdt med en undersøgelse af omgivelserne på stedet ved hjælp af kort og billeder, kan man vurdere, hvilke lokaliteter der vil være særligt udsatte for hurtig afkøling i klart og køligt vejr. Det er på disse steder, at der som oftest først bliver glat, og derfor er det her, man vil gerne have stillet målestationerne op.

Hvert år måler Vejdirektoratet en tredjedel af alle statsvejene igennem, sådan at vi alle steder har friske data hvert tredje år. Det gør vi blandt andet, fordi de fysiske forhold, hvor stationerne står, kan ændre sig i løbet af de tre år, så stationerne ikke længere står optimalt placeret. Der kan være bygget nyt i nærheden, eller der kan være fældet træer, så skyggeforholdene og dermed udstrålingen ændrer sig. Der kan være lagt en ny vejbelægning, som måske afkøles anderledes end den belægning, der lå der, da stationen i sin tid blev sat op. Men ved at måle igen med jævne mellemrum sikrer vi os, at vi fortsat har vores målestationer placeret de rigtige steder.

På helt samme måde hjælper vi også hvert år et antal kommuner med at udpege velegnede steder til deres egne målestationer. De kommunale vejmyndigheder kan også benytte VejVejr, og derfor har de også behov for at kunne stille målestationer op de rigtige steder. Mange har nok lokalt en ide om, hvor de ”glatte pletter” er i deres område, og hvor der er risiko for glatføreuheld i kritiske vejrsituationer. Men med isbilerne har vi mulighed for at dokumentere det, så der kan tages beslutning om opsætning af en målestation, så den lokale glatførebekæmpelse kan forbedres.

Så isbilerne er måske ikke den mest synlige del af glatførebekæmpelsen her i Danmark, men de udfylder ikke desto mindre en vigtig rolle i det samlede billede, så send dem en venlig tanke, hvis du møder dem ude i trafikken en kold, stjerneklar vinternat.

To view or add a comment, sign in

Explore topics