Vejdirektoratet’s cover photo
Vejdirektoratet

Vejdirektoratet

Government Administration

København V, Hovedstaden 17,439 followers

En route - efficiently, professionally and safely for you.

About us

WE CREATE COHERENCE The Danish Road Directorate plans, constructs and maintains the Danish national roads. This means motorways, dual carriageways, a large part of the regional roads and many of the bridges across the country. A total of 3,800 kilometres. We ensure that road users arrive easily and safely. We do this by way of fast and correct traffic information and by clearing the roads after accidents and other incidents. We improve the national trunk network and we prepare analyses, preliminary investigations and reports about future projects for roads and bridges. The Danish Road Directorate is an agency under the Ministry of Transport. We have locations in Aalborg, Skanderborg, Middelfart, Copenhagen, Fløng and Næstved.

Website
https://www.vejdirektoratet.dk/karriere
Industry
Government Administration
Company size
501-1,000 employees
Headquarters
København V, Hovedstaden
Type
Government Agency
Founded
1949
Specialties
Projektering og anlæg af veje, broer og andre bygværker, Fremkommelighed og trafiksikkerhed, Vedligeholdelse af veje og broer, Forskning i vejteknik, Miljø og bæredygtighed, and Kommunikation og presse

Locations

Employees at Vejdirektoratet

Updates

  • NÅR FORÅRSRENGØRING BETYDER AT SÆTTE ILD TIL GRÆSSET! 🔥 Det ser voldsomt ud… men det er faktisk godt for naturen. Når vi afbrænder, fjerner vi det tykke lag af vissent græs, så nye frø får lys og plads til at spire. Det giver blomstrende urter bedre vækstbetingelser – til gavn for både insekter og andre dyr. Springstrup Rasteplads er Vejdirektoratets naturlaboratorium, hvor vi afprøver forskellige driftsmetoder for at styrke biodiversiteten. Stierne i det bakkede landskab fører dig rundt mellem skilte, der fortæller om vores tiltag som fx insekthoteller og frøblandinger. Her lever også internationalt beskyttede arter som stor vandsalamander og spidssnudet frø. Derudover holder et par agerhøns til i området, hvor de hvert år får kyllinger og trives i det rige plante- og insektliv. I videoen kan du høre en medarbejder fra Natur360 fortælle om afbrændingen på Springstrup Rasteplads.

  • EN MKVAFFORNOGET? Processen omkring en miljøkonsekvensvurdering - eller bare MKV - er både omfattende og kompleks og kan være svær at gennemskue for almindelige mennesker. Derfor har vi lavet denne video, der forhåbentlig kan gøre det lettere at forstå, hvad en MKV er, og hvordan den bliver til.

  • “JEG HAR SET, HVORDAN MINE BIDRAG GØR EN FORSKEL” Mød Abdullah Ammar, der var i praktik som ingeniør på vores tilsynskontor i Horsens sidste efterår. Under praktikken arbejdede han på udvidelsen af motorvejen fra Vejle til Skanderborg. "Jeg startede med tilsyn sammen med en kollega og fik med tiden mere ansvar, så jeg kunne tage på tilsyn alene og rapportere tilbage til entrepriselederen," forklarer han. Abdullah læser til dagligt til bygningsingeniør og oplevede, at praktikken gav ham værdifuld erfaring og indsigt i det praktiske arbejde som kommunikation med entreprenører, kvalitetssikring og planlægning. “Praktikken har givet mig en dybere forståelse af, hvordan teori og praksis hænger sammen. Det har været en fantastisk mulighed for at udvikle mig både fagligt og personligt. Jeg har fået lov til at tage ansvar og se, hvordan mine bidrag gør en forskel," fortæller Abdullah om sin praktiktid. Inden han startede i praktik, var han lidt nervøs, men opdagede allerede på sin første dag, at der intet var at være nervøs for: "Jeg følte mig rigtig godt taget imod. Mine kolleger tog sig tid til at lære mig, hvordan tingene fungerer, og hvad jeg skal gøre, når jeg er ude på tilsynsopgaver på motorvejen. Jeg vil rigtig gerne anbefale andre at komme i praktik hos Vejdirektoratet, fordi man får rigtig meget hjælp og gode råd, og man får lov til at udvikle sig. Det er et rigtig godt sted!” Selvom Abdullahs praktik er slut, så har vi stadig fornøjelsen af ham i hans nye rolle som studentermedhjælper i Vejdirektoratet 🙏 Kunne du også tænke dig at komme i praktik hos Vejdirektoratet? Så kan du finde vores ledige praktikstillinger her: https://lnkd.in/d2u2jew

    • No alternative text description for this image
  • KAMPEN MOD 62 MILLIONER ÅR GAMMEL KALK Dybt nede i den københavnske undergrund finder man Københavnkalk – et hårdt og kompakt kalklag, dannet for 62 millioner år siden 🌌 Og i Københavns Nordhavn udkæmpes i disse dage en sej kamp mod Københavnkalken. I forbindelse med byggeriet af Nordhavnstunnelen er vores entreprenør nu for første gang nået ned til kalken, der hvor tunnelen kommer til at ligge dybest. Kalken ligger under istidsaflejringerne, moræneleret, og er en af de ældste aflejringer i området. Københavnkalk er væsentligt hårdere end yngre kalklag, hvilket gør den vanskelig at grave i. På billedet kan man se tydelige striber i kalkaflejringerne, hvor gravemaskinens tænder har skrabet hen over overfladen, men til sidst måtte give op over for kalken. Der skulle skrappere midler i brug, og en 4 ton hydraulisk hammer kunne heldigvis klare opgaven. Kalken består af mikroskopiske skaldyr og fossiler, der gennem millioner af år er blevet presset sammen til en solid masse. På billederne af kalkstykkerne kan man faktisk se de små fossiler fra forskellige skaldyr - et fascinerende kig ind i en 62 millioner år gammel havbund.

    • No alternative text description for this image
    • No alternative text description for this image
    • No alternative text description for this image
    • No alternative text description for this image
    • No alternative text description for this image
      +2
  • 30 MINUTTER ⌚ I Vejdirektoratet taler vi ofte om at levere varen, ja, det er faktisk en erklæret del af vores strategi. Derfor varmer det også ekstra, når vores samarbejdspartnere gør netop det – holder deres aftaler og leverer en indsats, vi kan regne med. Og det gør de omkring 1.000 chauffører, der denne vinter har været en del af vores vinterberedskab. Ifølge kontrakten har de mellem 90 og 120 minutter til at være på vejene, når vi trykker på knappen og kalder til snerydning og saltning. Men så lang tid har de slet ikke brug for. De sidste par år har de nemlig allerede været på pletten efter 30 minutter – det er dét, vi kalder at levere varen 💪 Denne vinter har de indtil videre rykket ud til 63 landsdækkende saltninger og spredt 33.278 tons salt. Det er mindre end en gennemsnitlig vinter, men det kan nå at ændre sig. Vintertjenesten er aktiv frem til 30. april, og når vejret skifter, er det betryggende at vide, at vi har topprofessionelle samarbejdspartnere, der sikrer, at Danmark kan komme frem. Tak for indsatsen! 👏 Læs mere om vinterens foreløbige tal her: https://lnkd.in/dgiCPtgr

    • No alternative text description for this image
  • View organization page for Vejdirektoratet

    17,439 followers

    TRODS FLERE ELBILER I TRAFIKKEN KAN FODGÆNGERE VÆRE HELT TRYGGE  🚗⚡ Elbiler er for alvor blevet populære blandt danskerne. I 2024 udgjorde de for første gang over halvdelen af salget af nye personbiler. Men betyder det noget for trafiksikkerheden, at vi nu i højere grad lader bilerne op frem for at tanke dem? Det har Vejdirektoratet undersøgt, og resultatet er godt nyt for dem, der ellers kunne være bekymrede for, om f.eks. fodgængere nu ville være mere udsatte i trafikken med flere stille biler på vejene. Selvom elbiler og plug-in hybridbiler kan støje mindre ved lav hastighed, er der nemlig intet, der tyder på, at de skulle udgøre en større risiko for fodgængere og cyklister. Det viser en gennemgang af alle politiregistrerede trafikulykker med elbiler og plug-in hybridbiler i perioden 2019 til 2023. ”Det er en god nyhed, at elbiler ikke udgør en større fare for cyklister og gående end andre biler. Det har ellers været en myte, som har talt imod en ellers positiv omstilling af den danske bilpark,” siger transportminister Thomas Danielsen. Undersøgelsen er foretaget af Vejdirektoratet i efteråret 2024, og du kan læse den her: https://lnkd.in/dwDWJXXy

  • NY BUEBRO KLAR I AALBORG I januar blev den nye stibro over Nordjyske Motorvej ved Kridtsvinget i Aalborg monteret. Den erstatter den tidligere bro på samme sted og forbinder Tech College’s to campusområder over E45. Den nye bro er en moderne buebro i beton med et trædæk ophængt i stålwires, der kombinerer funktionalitet med et elegant design.

  • Nye ladeparker og operatører af tankstationer på landets rastepladser ⚡🚗 Efter 35 år sker der nu ændringer på flere af landets rastepladser. I løbet af efteråret udbød vi driften af 18 tankstationer og 20 ladeparker til elbiler, og nu har vi fundet vinderne. Det var tilbage i 1990, der sidst var blev indgået aftaler med operatørerne af tankstationerne på de 18 statslige rastepladser. Det skyldes, at der i sin tid blev lavet aftaler, der gjaldt 35 år ud i fremtiden. I det nye udbud er lejeperioden forkortet, så den fremover gælder 10 år. ”Der kan ske rigtig meget på 35 år. Nogle af de krav, vi stillede i udbuddet i sin tid, er ikke længere relevante. For eksempel blev der i 1990 stillet krav om adgang til telefaxmaskiner og salg af kassettebånd”, siger projektleder Jesper Kaae fra Vejdirektoratet. I det nye udbud af tankstationer har vi blandt andet stillet krav om, at der tilbydes et bredt sortiment af mad- og drikkevarer, og at der er fri og gratis adgang til toiletter hele døgnet 🍽️🚻 Når kontrakterne med de nye operatører på rastepladserne er underskrevet, begynder arbejdet med at etablere de 20 nye ladeparker med samlet set 276 lynladepladser. Anlægsarbejdet for de første ladeparker begynder i foråret, og foregår i hele 2025, så ladeparkerne står klar til kunder i januar 2026. Læs mere: https://lnkd.in/dBjiBsdx

    • No alternative text description for this image
    • No alternative text description for this image
    • No alternative text description for this image
  • SAMARBEJDE PÅ TVÆRS ER NØGLEN TIL SUCCES 🤝 Danmark investerer massivt i forbedringen af vores statsveje, men det kræver en tæt dialog mellem stat, region og kommuner for at få infrastrukturprojekterne til at lykkes. Vejdirektorats direktør Jens Holmboe har i seneste udgave af fagmagasinet Teknik & Miljø beskrevet vigtigheden i samarbejdet om alt fra råstofudfordringer til bæredygtig vandhåndtering og trafiksikkerhed. Læs om de fælles udfordringer, når der skal skabes bedre veje for alle 👇

  • 🔎 HVORDAN BEVÆGER DANMARK SIG? Hver dag tæller vi trafikken på motorveje, broer og landeveje. Vi følger udviklingen i lastbiltrafikken, cyklismen og bilernes bevægelser – og nu er tallene for 2024 klar. Trafikken steg samlet set med 0,4 procent, mens lastbiltrafikken voksede endnu mere. Motorvejstrafikken var stort set uændret, mens cykeltrafikken havde en svag stigning. Men tallene rummer selvfølgelig langt flere detaljer. 📊 På vores hjemmeside kan du følge med i udviklingen kvartal for kvartal. Se de nyeste data her: https://lnkd.in/d_SiyTMF

    • No alternative text description for this image

Similar pages

Browse jobs