Problemer på en statsvej? Ring 80 20 20 60
Ring altid 112, hvis du går i stå i motorvejens vognbaner

Vejdirektoratet
16-07-2025
Tema

Trafikkens udvikling i tal

Temaside for trafikkens udvikling i tal

Gennemsnitshastigheden på de danske veje lå i første kvartal 2025 samlet set ca. 0,2 km/t højere end i første kvartal 2024. Det varierer dog noget mellem de forskellige vejkategorier og for de enkelte måneder i kvartalet. 

Tallene viser alene udviklingen i de perioder, hvor der ikke var trængsel eller andre forhold, der kunne påvirke hastigheden. Gennemsnitshastighederne i kvartalets første tre måneder steg samlet set med 0,9 km/t i januar og 0,1 km/t i februar for så at falde med 0,2 km/t i marts. Den relativt store stigning i januar kan formentligt forklares med væsentligt dårligere vejr i januar 2024 end januar 2025.

De største stigninger i gennemsnitshastigheden var på motorvejene i januar. Stigningerne var:

  • 2,0 km/t på motorveje med 110 km/t
  • 1,4 km/t på motorveje med 130 km/t
  • 1,1 km/t på motorveje omkring København.

På de øvrige fire vejkategorier varierende stigningerne mellem 0,2 km/t og 0,7 km/t. I februar steg hastigheden på motorveje med 110 km/t og 130 km/t samt i provinsbyerne. Stigningerne udgjorde henholdsvis 1,1 km/t, 0,6 km/t og 0,3 km/t. På de øvrige fire vejkategorier var der fald i gennemsnitshastigheden varierende fra 0,7 km/t til 0,0 km/t. I marts steg hastigheden igen på motorveje med 110 km/t og 130 km/t. De lå på 0,9 km/t og 0,2 km/t. For de andre fem vejkategorier var der fald på mellem 0,8 km/ til 0,0 km/t.

Tallene fra første kvartal viser, at hastighedsniveauet på vejene trods den svage stigning i kvartalet, ser ud til at have stabiliseret sig på et noget lavere niveau end tidligere år. Det kunne i 2022 skyldes de højere brændstofpriser og inflationen. Men da brændstofpriserne i den senere tid ikke har været specielt høje, er det rimeligt at antage, at mange bilister har erkendt, at der er penge at spare ved at køre langsommere, særligt hvis man sætter hastigheden ned på motorvejen. 

Som tommelfingerregel gælder det, at for hver kilometer hastigheden sænkes, spares der 1 % på brændstoffet (gælder ved hastigheder over 100 km/t).

De højere hastigheder betyder også, at flere kører for stærkt - altså at overskridelsesprocenterne stiger. I første kvartal 2025 var andelen af bilister, der kørte stærkere end den skiltede hastighed, steget med gennemsnitligt 2,3 % i forhold til 2024. Stigningen var størst på motorveje med 110 km/t og 130 km/t med henholdsvis 3,4 % og 1,9 %. For de resterende fem vejkategorier observeredes mindre ændringer gående fra et fald i de store byer på 2,4 % til en stigning i de store provinsbyer på 0,9 %. 

Andelen af bilister, der kørte mere end 10 km/t for stærkt på landeveje og i byerne og mere end 20 eller 30 km/t for stærkt på motorveje, var stort set på niveau med tallene fra samme kvartal sidste år. På landeveje i Jylland kørte 13 % hurtigere end 90 km/t. For de øvrige seks vejkategorier lå overskridelserne på mellem lidt over 0 % for motorveje med 130 km/t og op til 7 % for landevejene på øerne.

Læs mere om hastighedernes udvikling i de vedhæftede regneark.

Barometertal og figurer (xlsx)

Opgørelse med overskridelsesprocenter (xlsx)

​Fakta om hastighedsmålingerne

Hastighedsbarometeret er baseret på målesteder fordelt over hele Danmark, og der måles på hastigheden uden for myldertid og på syv forskellige vejtyper. 

  • Store byer
  • Øvrige byer
  • Landeveje i Jylland
  • Landeveje på øerne
  • Motorveje i Københavnsområdet
  • Motorveje med 110 km/t
  • Motorveje med 130 km/t


I starten af 2017 blev Hastighedsbarometeret automatiseret, men grundprincipperne er de samme: Timer med stor trængsel og eller lave hastigheder fjernes. ​
Hastighedsbarometeret beregnes alene for køretøjer under 5,80 m, altså personbiler og varevogne.

portræt
72443182
nem@vd.dk
Senest opdateret 28-05-2025