Webversion
Vejdirektoratet

Verdens første kilometer klimavenlig asfalt

Den inderste del af Helsingørmotorvejen er i denne tid centrum for en verdensnyhed.

Vejdirektoratet har netop udlagt en særlig klimavenlig asfalt på strækningen i et forsøg på at udvikle en vejbelægning, der nedsætter udledningen af CO2. Forsøget er det eneste af sin art i verden og kan potentielt være banebrydende i bestræbelserne på at gøre noget ved forureningen, forårsaget af trafikken.

Forsøget fokuserer på at mindske bilernes rullemodstand – altså den modstand, der opstår, når dæk og vej møder hinanden. Hvis det lykkes at nedsætte denne modstand, vil bilerne bruge mindre brændstof, og dermed vil CO2-udledningen blive nedsat.

Den klimavenlige asfalt er udviklet af Vejdirektoratet i samarbejde med flere universiteter og en entreprenør gennem de sidste ti år. Den kræver mindre energi i form af brændstof at køre på end almindelig asfalt og har stadig en meget høj holdbarhed.

Asfalten er blevet udlagt på en strækning på 500 meter fra broen over Lyngbyvej og nordpå ad Helsingørmotorvejen. Her skal den i de kommende år testes.

Derudover vil Vejdirektoratet henover sommeren lægge asfalten ud på yderligere 50 kilometer over hele landet.

Ulykkesstatistik 2017

 
Det går den rigtige vej med trafiksikkerheden herhjemme. I 2017 kom færre nemlig til skade i en trafikulykke. Det skyldes blandt andet bedre indretning af vejene og mere moderne biler.
 

Kør før køen på E45

 
Kapaciteten skal udnyttes bedre på de mest belastede veje herhjemme. På E45 mellem Aarhus og Skanderborg forsøger Vejdirektoratet at få  bilister til at køre på alternative tidspunkter. 
 
Afmeld