Webversion
 
 
 
 
 
 
Vejdirektoratet
vejman.dk nyhedsbrev

Oktober 2016

Kære læser    
 
Gik du glip af vejman.dk årsmøde 2016?
 
Så kan du læse nogle udvalgte opsamlinger fra dagen her om bl.a. mobilløsning til vejman.dk og om status på vejman.dk tiltag.
 
Herudover kan du læse om den nylige oganisationstilpasning i Vejdirektoratet, og om verdens mest avancerede friktionsmåler, som du nu kan booke hos Vejdirektoratet til dine måleopgaver.

God læselyst.

Organisationstilpasning i Vejdirektoratet

Vejdirektoratet kommer fra en periode med et historisk højt opgaveniveau, men de økonomiske rammer er i disse år stramme som følge af en væsentlig nedgang i den samlede opgaveportefølje. Derfor har en organisationstilpasning af Vejdirektoratet været nødvendig.

Organisationstilpasningen imødekommer den aktuelle økonomiske situation med henblik på at opnå en fornuftig balance.

vejman.dk fortsætter som vejforvaltningssystem
Det er vigtigt at slå fast, at vejman.dk fortsætter som vejforvaltningssystem i Vejdirektoratet, og fortsat vil blive tilbudt kommunerne som en del af Vejdirektoratets indtægtsdækkede virksomhed (IV). Læs mere...

vejman.dk årsmøde 2016 – tak for deltagelse

Den 13. oktober 2016 blev der afholdt vejman.dk årsmøde på Trinity Hotel og Konferencecenter i Fredericia.

Årsmødet var rigtig godt besøgt med tilmeldte brugere fra 49 kommuner, TDC, Esbjerg Havn og ikke mindst fra Vejdirektoratet selv. Vi oplevede generelt en god spørgelyst ved indlæggene og en stor aktivitet på udstillingen, og det er vi rigtig glade for.

Efter mødet blev der udsendt et elektronisk evalueringsskema som ca. 75 % af deltagerne har valgt at udfylde. Det er altid dejligt med en flot høj svarprocent, da det netop er disse svar samt de uddybende kommentarer, der hjælper os med at gøre næste årsmøde endnu bedre. Det er en rigtig fin og positiv evaluering, og vi er bl.a. særligt glade for, at næsten 90 % af deltagerne føler, at de gik fra årsmødet med ny viden.

Blandt alle der angav deres mailadresse på evalueringsskemaet, har vi trukket lod om to supergavekort.
 
De heldige vindere blev: Anders Kroer Bak fra Rebild Kommune og Danny Troest Petersen fra Furesø Kommune.
 
Vinderne har fået direkte besked, og der er post på vej til dem.
 
Se billeder fra årsmødet og præsentationer fra talerne på vejman.dk’s hjemmeside.

Ny mobilløsning gør det lettere at bruge vejman.dk på farten

Det var med stor spænding, at vi på vejman.dk årsmødet 2016 præsenterede den nye mobile vejman.dk.
 
Havde vi ramt plet i forhold til målgruppen? Og havde vi med den udviklede løsning i tilstrækkelig omfang tilgodeset vores brugeres ønsker og ideer omkring en mobilversion af vejman.dk? Læs mere...

Nyt om ’Tilladelser’ på vejman.dk årsmødet

På vejman.dk årsmødets fagspor 2 omkring tilladelser havde vi i år sat fokus på gevinster i form af sparet tid på oprettelse og behandling af ansøgninger om Råden Over Vejareal.

Intentionen i de obligatoriske, brugervenlige og tilgængelige selvbetjeningsløsninger, der blev lanceret med Bølge 3 i 2014 var, at opnå gevinster ved kanalflytning fra manuelle processer over i de digitale. Læs mere...

Fælles Overblik - Fælles Trafikinformation

Var du ikke på vejman.dk årsmødet, men interesserer du dig for trafikinformation, og for hvilken løsning Vejdirektoratet arbejder på, for at gøre det lettere for kommunerne at trafikudmelde vejarbejder og arrangementer? Læs mere...

Supplerende supportsystem til efteråret giver nye muligheder

I løbet af efteråret får brugerne af vejman.dk adgang til et nyt supportsystem.
 
Det bliver et supplement til de nuværende supporttilbud, og åbner mulighed for, at du som bruger kan have en skriftlig dialog med vores supportere, og at du når som helst kan oprette supportsager med fejlmeddelelser eller ændringsønsker. En yderligere fordel er, at du løbende kan holde øje med status på dine igangværende sager.

Supportsystemet gør også arbejdsgangen lettere for vores supportere med at administrere og opsamle erfaringer på indkomne supportsager.

Når vi har indkørt systemet internt i vejman.dk brugersupporten, vil det blive gjort tilgængeligt for alle vejman.dk brugere.

Ny avanceret friktionsmåler

”Vejdirektoratet har nu verdens mest avancerede friktionsmåler”, sagde leverandøren af Vejdirektoratets nye målekøretøj, Håvard Farstad fra ViaTech Norge, den dag bilen blev leveret. Vil du læse mere om den nye friktionsmåler, eller bestille en opgave, så klik her.

Vinterman nyt – husk at opdatere jeres link

Vinteren er så småt ved at rulle i gang alle steder, og Vinterman version 3.1 er ude hos alle brugerne nu. Læs om hvad du skal huske, og om de seneste nyheder fra Vinterman her.

Opnå effektiv glatførebekæmpelse til en god pris

I vintersæsonen 2016/2017 tilbyder vi kommunerne på Sjælland og Bornholm en rigtig god pris på termiske målinger af udvalgte veje.  
 
Baggrunden for den attraktive pris er, at Vejdirektoratet hvert år gennemkører ca. en tredjedel at statens vejnet. 
 
Hvis Vejdirektoratet i samme arbejdsgang gennemkører kommuneveje i området, vil vi naturligvis spare tid og penge. Denne besparelse ønsker vi at dele med kommunerne. Læs mere om vores tilbud her

Tip fra vejman.dk: OpenStreetmap baseret kortservice

Vidste du, at vejdirektoratet har lavet en OpenStreetmap baseret service, der kan bruges som baggrundskort i vejman.dk? Kortservicen skal opsættes af din vejman.dk lokaladministrator.  
 
Hvis du har spørgsmål til den nye kortservice, er du velkommen til at kontakte vejman.dk brugersupporten.

Kurser

  • Stræknificering, København, 1. november 2016 (ledige pladser). For tilmelding eller mere information, kontakt Niels Moltved, telefon 7244 3182.

  • Mastra for begyndere, Middelfart, 10. november 2016 (ledige pladser). For tilmelding eller mere information, kontakt Niels Moltved, telefon 7244 3182.
Der er pt. ikke flere planlagte kursusdatoer, men vi samler løbende tilmeldinger og opretter nye hold, når der er deltagere nok. Se vores tilbud her.

Husk at vi også tilbyder skræddersyede kurser eller sidemandsoplæring, hos dig eller ved Vejdirektoratet - lige når det passer dig. Kontakt Allan Lundgren for et tilbud.

Service og support

Som vejman.dk bruger kan du finde aktuel info, servicemeddelelser, nyheder, support m.m. på vejman.dk. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vejman.dk supporten på tlf. 7244 3300 eller på e-mail.  
 
Du kan fortsat finde informationer om vores produkter specielt tilpasset vejsektorens behov på vejdirektoratet.dk/raadgivning.  
 
Næste vejman.dk nyhedsbrev udkommer i december 2016. Giv gerne en kollega et tip om nyhedsbrevet - tryk her for tilmelding.
 
 
 
 
 
 
Afmeld