Webversion
 
 
 
 
 
 
Vejdirektoratet
Nyt fra Vejdirektoratet
Tilmeld dig Vejdirektoratets nyhedsbrev her
LinkedIn   Twitter

4 nye kilometer til trafikanterne omkring Næstved

Trafikanterne i og omkring Næstved får snart en smutvej uden om Næstved. Det kan spare tid i den daglige trafik og reducere antallet af biler inde i Næstved by.
 
Den 24. november åbner Vejdirektoratet den østlige delstrækning fra rundkørslen ved Køgevej/Ring Øst til Ringstedgade.  Det er godt et år før, at hele omfartsvejen skal være færdig. 
 
Parallelt med omfartsvejen er der også en dobbeltrettet cykelsti. 
 
Om et års tid – i slutningen af 2016 - kan trafikanterne se frem til at spare endnu mere tid. Der er den nordlige ring omkring Næstved nemlig færdig.
 
Næstved Nordlig Omfartsvej bliver i alt cirka 7 kilometer lang og en 2+1 motortrafikvej. Som en del af projektet bygger Vejdirektoratet også en højbro over Susådalen.
 
Se programmet for vejåbningen

Gang i lastbiltrafikken igen

Lastbiler med virksomhedernes varer og gods kørte igen mere på de danske veje end året før. Vejdirektoratets seneste opgørelse viser, at trafikken med de lange køretøjer steg med 2,5 % i 2014. 
”Udviklingen i den nationale lastbiltrafik indikerer, at produktionen, forbruget og aktivitetsniveauet i samfundet er stigende,” siger Kasper Rosenstand, afdelingsleder i Vejdirektoratet.  
 
”Vi kan se, at lastbilerne fortsætter med at køre flere og flere kilometer. I det første halvår 2015 steg lastbiltrafikken med ca. 2,4 % sammenlignet med første halvår 2014.”
 
Vejdirektoratets tal for godstransport dækker over udviklingen for lange køretøjer – over 12,5 m – på hverdage.
Læs mere om lastbiltrafikkens udvikling her

Gode råd til vinterkørsel

Selv om vi endnu ikke har set det første snefnug falde, er vinteren på vejene officielt startet. Få gode råd til, hvordan du kommer nemt og sikkert frem på vintervejene.
 
Luftfugtighed og de lave nattetemperaturer er den perfekte opskrift på glatte veje. Og Vejdirektoratet har allerede været ude at salte nogle veje for første gang i år.  
 
”Vi har holdt øje med de glatte veje siden den 1. oktober, som er den officielle start for vores arbejde med at sikre vejene også om vinteren. Og trafikanterne har også mulighed for at følge med i vejenes tilstand i vinterperioden via vores App,” fortæller Charlotte Vithen, områdechef i Vejdirektoratet.
 
Download app'en her.
 
Gode vinterråd
Det her skal du huske, når du skal ud på vintervejene:
1. Orienter dig om glatføreforholdene på vejene inden du kører hjemmefra. Enten via medierne eller på Vejdirektoratets egen side Vintertrafik.dk
2. Tag hjemmefra i god tid så du kan køre roligt og forsigtigt, hvis vejen er glat
3. Pas særligt på ved udsatte steder hvor der er større risiko for glatføre. Det gælder specielt ved skovstrækninger, lavtliggende områder og på og under broer.
4. Bemærk at glatføre ikke altid kan ses. Kør derfor forsigtigt, også selv om vejen umiddelbart ser fin ud. 
 
Læs mere om vintertrafikken her

Sådan kører du på 2 minus 1 vej

Har du aldrig hørt om en 2 minus 1 vej? Så er du sikkert ikke alene. Klik på billedet og se, hvad du skal gøre, hvis to vejbaner lige pludselig bliver til én.

På en 2 minus 1 vej er der kun ét spor til deling for bilisterne, selvom der er trafik i begge retninger. Samtidig er der lavet mere plads til cyklister og fodgængere.

”Denne type vej skaber mere tryghed i trafikken. Det, der gør vejen mere tryg at færdes på, er, at kantbanerne er ekstra brede, så der er bedre plads til cyklister og fodgængere. Kantbanerne kan også bruges som vigeareal, når to biler møder hinanden,” forklarer Marianne Foldberg Steffensen, der er leder af trafiksikkerhedsafdelingen i Vejdirektoratet.

På 2 minus 1 veje er det særlig vigtigt, at trafikanterne passer på hinanden og sænker farten, når de skal passere andre. Som bilist skal man tage hensyn til bløde trafikanter og se sig godt for, inden man trækker ud over kantbanen.

Se filmen om, hvordan du skal køre på denne type vej
 
 
 
 
 
 
Afmeld