Webversion
 
 
 
 
 
     Projekt Marselistunnelen
Velkommen til det første nyhedsbrev om Marselistunnelen, som denne gang er en invitation til at deltage i vores informationsmøde om projektet den 10. september.

Vores nyhedsbrev vil udover hjemmesiden være vores centrale kommunikationskanal om Marselistunnelen. Her vil vi fortælle om fremdrift på projektet, gener fra vores aktiviteter og andre forhold som vi vurderer, er interessante at få indsigt i.

Nyhedsbrevet vil i starten af projektet udkomme et par gange om året, og når vi for alvor går i gang i marken, vil vi udsende det oftere og med en fast kadence.

Kom til informationsmøde om Marselistunnelen

Folketinget har vedtaget anlægslov for Marselistunnelen, og derfor inviterer Vejdirektoratet interesserede naboer, trafikanter og erhverv til informationsmøde om det kommende byggeri af en tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus.
 
Tid og sted
Dato/tid: Onsdag den 10. september 2025 kl. 18-21
Sted: VIA University College, Ceresbyen 24, 8000
Aarhus C, indgang B.
 
Oplæg og spørgetid live-streames, så du har mulighed for at følge mødet digitalt, hvor du er.
 
Program:
18:00 Åbent hus i Atrium B – snak med Vejdirektoratets medarbejdere, kig på kort
og se en animationsfilm af byggemetoden

18:45 Vi går fra Atrium B til auditoriet

19:00 Vejdirektoratet fortæller om og giver en
status for projektet

20:00 Pause med kaffe og kage

20:20 Spørgsmål fra tilhørere

21:00 Tak for i aften
 
På mødet vil Vejdirektoratet fortælle om byggeriet og processen fra nu og til Marselistunnelen står færdig i 2035. Du får blandt andet svar på:
• Hvad er en cut and cover tunnel, og hvordan bygger man sådan en?
• Hvad sker der frem til byggeriet går i gang i 2028?
• Hvordan bliver støj og gener for naboerne under byggeriet?
• Hvordan vil trafikken blive under anlægsperioden?
• Hvor kan man finde information?
 
Du kan altid følge med i projektet og tilmelde dig nyhedsbrev på vd.dk/marselistunnelen
 
Tilmelding
Tilmeld dig live-streamingen eller det fysiske møde senest 3. september af
hensyn til planlægningen. Misser du tilmeldingen, må du dog gerne dukke op.

Ser du med online, kan du stille spørgsmål via mail marselis@vd.dk senest 7. september.
Tilmeld dig mødet
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Vejdirektoratet er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig.
Læs mere om vores privatlivspolitik på vejdirektoratet.dk.

Afmeld