En ordentlig klump kalk er blevet flyttet fra byggegruben til Museum Tunnelfabrikken.  

 

Københavnerkalken ligger under istidsaflejringerne – moræneleret – og er dermed meget gamle aflejringer. Kigger man nærmere på kalken, vil man opdage, at den er opbygget af små skalrester fra diverse skaldyr vekslende med mørkere flintlegemer. Kalken blev dannet i et hav, som dækkede Danmark for omkring 62 mio. år siden.  

 

Du kan se kalken ved selvsyn på Museum Tunnelfabrikken.

Den 4. april gik både entreprenørens og Vejdirektoratets folk på jagt efter skrald både på byggepladsen og udenfor byggepladsområdet, og det blev desværre en virkelig god fangst.  

 

På bare én time havde vi 31 fyldte affaldssække.  

 

Det var i forbindelse med Dansk Naturfredningsforeningens årlige affaldsindsamlings uge, at vi samlede affald, der hvor det ikke burde være.

Onsdag den 9. april kl. 12.15 hoppede vores entreprenørs miljø- og myndighedschef Mette i havnen. Det er ikke fordi Mette er vinterbader, at hun hoppede i det lidt kolde vand. Hendes havnehop tjente et langt højere og mere alvorligt formål – nemlig at teste vores rednings- og sikkerhedsprocedurer.  

 

Med hendes hop i havnen gik vores entreprenørs alarmberedskab i gang. De marine folk, som arbejder på prammen i Kalkbrænderiløbet, så Mette i vandet, fik iværksat at en mindre båd med en båre ombord, kom hende til undsætning og fik hende reddet op i en fart. Herefter blev alle relevante personer kontaktet, og alle svarede. I tillæg med bjergningen af Mette, testede vi også, hvordan vores marinefolk fik inddæmmet en imaginær olielækage i Kalkbrænderiløbet.  

 

Hele øvelsen gik godt, og vi fik bekræftet, at vores kommandoveje fungerer.

Entreprenørens betonfolk er kommet i gang med at støbe tunnelen på Nordhavnssiden. Fire tårnkraner er oppe ud af i alt ti tårnkraner, som alle vil være på plads når støbearbejdet for alvor er i gang.  

 

Når entreprenørens jordfolk har gravet ud i byggegruben, og ned til det rette niveau på tunnelen, så kommer betonfolkene og tager over. Og med dem følger også en pendulfart af betonbiler.  

 

Det første der bliver gjort, er at støbe renselag. Et renselag støbes på den bare planerede og grusbelagte jord, og tjener som både arbejdsplatform og som underlag for bundpladen. På Nordhavnstunnelen er vi startet med at støbe renselag i tre tunnelafsnit ad gangen. Det giver folkene plads at arbejde på.  

 

Når renselaget er støbt, så placerer folkene armering – det store net af jern, der fungerer som skelet i betonstøbningen. Det er hårdt og tungt arbejde, da armeringen i de enkelte støbninger vejer flere ton.  

 

Når armeringen er placeret, monterer folkene formene til bundpladen. Derefter er vejen banet for betonbilerne, der kører i pendulfart med beton i den rette konsistens og kvalitet. 

 

Efter bundpladen er støbt, støbes væggene og til sidst støbes top-dækket. I juni skal det første top-dæk støbes.  

 

I løbet af marts og april er der støbt fire bundplader og syv vægge. Til en bundplade går der ca. 730 m3 beton. Til sammenligning, så indeholder en betonbil ca. 10 m3 beton. En væg måler ca. 25 x 7 meter og her bruger vi 130 m3 beton.

Vi fortsætter med at give et indblik i, hvem der arbejder på den anden side af byggepladshegnet.  

 

Lige nu arbejder der omkring 250 personer på byggeplads, og 20 forskellige nationaliteter er repræsenteret. Og vores fjerde portræt i rækken er af Alexander.    

 

Mød Alexander, som er civilingeniør hos vores entreprenør og spiller en nøglerolle i arbejdet med forberedelse af tunnelbyggeriet. Han er bindeleddet mellem design, betonteamet og andre afdelinger. Han går ind i alle metoder for udførelse og sikrer, at arbejderne rent teknisk er ordentligt forberedt, så de kan blive vellykket udført i overensstemmelse med Vejdirektoratets krav.

 

Udover denne jobbeskrivelse, så er han også Nordhavnstunnelen’s uundværlige dronekaptajn. Han tager hver uge dronen under armen og begiver sig ud på pladsen for at gennemfotografere og filme hele byggepladsen fra luften. Dokumentationen tjener tre formål: Optagelserne bliver brugt i teknisk øjemed, så de forskellige byggehold kan følge udviklingen af arbejdet, og dykke ned i tekniske detaljer, optagelserne er med til at holde alle medarbejdere på projektet opdateret om fremdriften og sidst men ikke mindst, så bruger vi billederne til nyhedsbreve, artikler, plancher, publikationer og meget mere.

 

Alexander er 28 år, født og opvokset i Belgien, hvor han også afsluttede sine studier som civilingeniør. Han har altid været fascineret af store anlægsbyggerier, og under sin studietid fandt han ud af, at han ville arbejde i udlandet, som han gør nu. Han er ansat i BESIX – den belgiske del af BESIX - MTH JV, som er hovedentreprenør på Nordhavnstunnelen.

 

Hans første job var i hovedkvarteret i Belgien, inden han efter 1,5 år flyttede til Georgien. I Georgien arbejdede han på anlægsprojektet af en stor mole/bølgebryder, som var en del af et havnesikringsprojekt.

 

Efter 7 måneder i Georgien rykkede han i efteråret 2022 til København og Nordhavnstunnelen. For Alexander er det spændende at være en del af en international arbejdsplads i København. På Nordhavnstunnelen er der også en del andre yngre kolleger, der ligesom Alexander arbejdet langt væk fra familie og venner. Denne fællesnævner skaber stærke sociale relationer, og de nyder at tilbringe deres fritid sammen.

 

I løbet af sin tid i København har Alexander også taget personlige udfordringer til sig. Han har blandt andet lært at kite surfe og så har han gennemført en halv Iron Man. Hans mål er at få mest muligt ud af sin tid på Nordhavnstunnelen. Professionelt og personligt – og til lands, til vands og i luften