I alt skal ni motorvejsbroer mellem Vejle og Aarhus rives ned og bygges op på ny for at gøre plads til et ekstra spor på E45 Østjyske Motorvej.
Den første bro blev revet ned syd for Skanderborg tilbage i oktober sidste år, og nu er turen kommet til den knap 900 tons tunge bro, der fører Bredalvej over motorvejen i Hedensted.
Nedrivningen foregår over 16 timer fra lørdag den 22. juni kl. 17.00 til søndag den 23. juni kl. 09.00, hvor motorvejen totalspærres mellem Hornstrup og Hedensted.
Det er aldrig sjovt, når vi er nødt til at spærre en motorvej, men når så store maskiner skal i gang med at bryde tons tunge betonelementer ned, er der ikke andet at gøre. Vi har planlagt arbejdet i et tidsrum, hvor vi generer trafikken mindst muligt, og så opfordrer vi alle, der skal mellem Vejle og Horsens, til at planlægge deres rejse, så de helt undgår at køre mellem kl. 17.00 og 09.00.
Vi håber endnu en gang på forståelse fra trafikanterne.
I forbindelse med arbejdet har vi allieret sig med hjemmeværnet, som vil hjælpe med at dirigere trafikken væk fra motorvejen og sikre, at trafikken glider ude på omkørselsruterne.
Når broen er revet ned, står en ny og længere bro klar til at tage de lokale trafikanter på tværs af motorvejen ad Bredalvej. Den nye bro er i de sidste 12 måneder blevet bygget op ved siden af den eksisterende bro.
|