I forbindelse med anlæg af 3. etape af Kalundborgmotorvejen kommer vi til at inddrage eller berøre naturbeskyttede arealer, og dem skal vi erstatte i forholdet 1:2. Det betyder, at vi skal erstatte det dobbelte naturareal, som vi nedlægger.
I løbet af februar har vi renset to vandhuller og etableret fire nye, som frøer og andre smådyr kan rykke ind i over tid. De fire nye vandhuller er etableret som erstatning for to af de vandhuller, vi er nødt til at nedlægge for at gøre plads til motorvejen. Der er etableret nye vandhuller i nærheden af Ubberup Højskole og Viskinge langs deletape 4.
I slutningen af 2024 vil der blive etableret endnu flere vandhuller, nye moseområder og eng fordelt på hele 3. etape af Kalundborgmotorvejen.
|