Lørdag den 26. august ankommer et skib fra Tyskland, Rix Mariner, til vores byggeplads på Nordhavnssiden. Skibet er lastet med spunsjern, som skal bruges til det kommende arbejde med at etablere en byggegrube til tunnelen.
Mandag den 28. august kl. 8.00 starter losningen af skibet. Losningen varer cirka 48 timer. Der bliver arbejdet i toholdsskift, og arbejdsgangen er tilrettelagt så støj og lysforhold er til mindst mulig gene.
Arbejdet vil kunne høres, men vi forventer ikke, at det vil genere vores naboer, da arbejdet er tilrettelagt med afværgetiltag, som reducerer støjen. Vi forventer derfor, at det vil holde sig indenfor gældende grænseværdier. Dog vil der være lys og aktivitet på byggepladsen de to døgn, arbejdet er planlagt til at vare.
|