Webversion
 
 
 
 
 
Kære alle

Vi er nu nået til et nyt punkt i vores arbejde med at forberede udbygningen af E45 Østjyske Motorvej fra Aarhus S til Aarhus N, hvor vi for første gang rykker arbejdet helt ud på vejen.
 
Det sker med et større vejarbejde syd for Hørning og op til Hinnerup, som går i gang søndag aften den 16. april.
 
Vi skal have forstærket midterrabat og nødspor, så trafikken på sigt kan flyttes rundt i takt med, at vejen skal udvides. Det betyder, at vi sænker hastigheden og reducerer til et spor i hver retning i aften- og nattetimerne. Trafikanterne skal derfor være særligt opmærksomme, når de kører igennem vejarbejdet, og de må forvente længere rejsetid i perioder.
 
I kan læse mere om vejarbejdet og de trafikale konsekvenser i vores seneste nyheder herunder. Her fortæller vi også om et veloverstået informationsmøde i Søften, hvor vi præsenterede planerne for den kommende udbygning ved Aarhus Nord. Optagelserne fra dagen kan ses via projektsiden.
 
I hører snart fra os igen.

Med venlig hilsen

Robin Højen Madsen
Projektchef i Vejdirektoratet 
 

Større vejarbejde går i gang efter weekenden

Vejdirektoratet er i gang med at gøre klar til udvidelsen af motorvej E45 Aarhus S-N, og efter weekenden begynder trafikanterne at blive berørt, når arbejdet rykker helt ud på vejen. Hastigheden sættes ned, og i aften- og nattetimerne lukker et spor i hver retning.
Læs mere

Stort fremmøde og nysgerrige naboer ved informationsmøde i Søften

Onsdag den 15. marts blev der afholdt informationsmøde i Søften Kultur- og Idrætscenter, hvor Vejdirektoratet præsenterede planerne for den kommende udbygning af E45 Østjyske Motorvej ved Aarhus Nord.
Læs mere

Beskeder i Digital Post

Vi vil gerne minde jer om at tjekke i Digital Post, da der er her, vi sender beskeder til berørte lodsejere og naboer. Har du brug for hjælp til at logge ind med det nye MitID, beder vi dig læse mere på borger.dk eller tage kontakt til din lokale borgerservice.
Gå til borger.dk
Vejdirektoratet udbygger den eksisterende motorvejsstrækning mellem Aarhus S og Aarhus N fra fire til seks spor på en 16 km lang strækning. I forbindelse med udvidelsen af selve motorvejen skal rampeanlæg, skærende veje m.m. tilpasses den bredere motorvej.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Vejdirektoratet er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig.
Læs mere om vores privatlivspolitik på vejdirektoratet.dk.

Afmeld